Mange start-ups har de fælles karakteristika, at de bruger flere penge, end de tjener i vækstfasen og har udsigt til at blive særdeles profitable på den lange bane. Disse pengestrømme medfører åbenlyst et behov for finansiering og efterlader spørgsmålet, hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til at dække kapitalbehovet.
Der er ikke noget klart svar, men elementer som timing, risiko og founder-værdiskabelse er vigtige elementer, der indgår i en fornuftig planlægning af funding af en start-up.
Timing indeholder flere elementer, som kan indgå i vurderingen. Alt andet lige, så vil det være bedre at kunne hente guldet for enden af regnbuen i dag fremfor i morgen. Venture-startups har typisk en profit- og forretningsmodel, som har et ekspotentielt element, hvor det er muligt at sætte ild til markedet og få afsat ydelser eller produkter med en høj dækningsgrad. Timing kan dog også være en betragtning om at komme i markedet før konkurrenterne og derved have en afgørende mulighed for at differentiere sig i markedet. Nye redskaber til udvikling, drift og vedligeholdelse af software (ikke kun AI) gør udviklingstid og skalering meget, meget lettere end tidligere og derfor kan konkurrenter hurtigt komme i markedet med tilsvarende produkter. Tid er derfor en meget vigtig ”moat”, som kan skabe beskyttelse mod konkurrenter indtil andre værktøjer til skyttegraven kan skabes.
Risiko handler både om risikoen ved at løbe tør for penge, men også risikoen for, at virksomhedens ukontrollerede kapitalbehov kan blive en risiko for founder i forhold til kontrol over egen virksomhed og muligheden for at fokusere på rent faktisk at drive og udvikle forretningen. Jeg har desværre alt for mange eksempler på virksomheder, hvor jagten efter penge ødelægger fokus på driften af virksomheden.
Og sidst, men ikke mindst, så handler finansieringsspørgsmålet om værdiskabelse for founder og andre eksisterende kapitalejere. Finansieringen skal optimere founders værdi af sine kapitalandele maksimalt. Selvsagt ikke at forveksle med at have en vis andel af virksomheden, som ikke behøver at have sammenhæng med værdien af den kapitalandele, som man ejer. Med andre ord: Hellere eje 25% af sin start-up, der er 100 mio. værdi end 100% af sin start-up, der er 10 mio. værd.
Disse overvejelser efterlader i hvert fald tre muligheder, som jeg kort vil beskrive i det følgende. I praksis vil næsten al finansiering indeholde en kombination af disse muligheder, men de er meget forskellige.
Den første er egen-finansiering, dvs. modellen, hvor finansieringen af virksomheden skal genereres ud af virksomhedens egen indtjening. Dette er sjældent muligt, jf. den indledende beskrivelse af en venture-start up, men boot-strapping skaber helt sikkert en lavere risikoprofil og åbenlyst færre risici for at blive udvandet som founder, men på bekostning af timing og meget ofte også værdiskabelse for founder i et exit.
Den klassiske finansieringsform er equity-investeringer, hvor investor tegner nye kapitalandele, og er – uden sammenligning – den mest anvendte og en funktion af, at investeringer i start-up typisk har en høj risiko og derfor også kræver et højt afkast. Afkastet vil være kapitalandelenes værdi i et exit, og det vil ikke være begrænset af et på forhånd aftalt afkast, som fx en rente.
Set med virksomhedens øjne er equity-investeringen mindre risikofyldt. Der er ikke et krav til løbende afvikling eller afkast, som ikke er bundet op på virksomhedens indtjening. I et down-scenarie vil virksomhedens være bedst tjent med en equity-investering, men det viser samtidigt bagsiden af en equity-investering, da der typisk er vilkår, som medfører, at et downscenarie i højere grad skal bæres af founder, ligesom founder selvagt også bliver ejermæssigt udvandet (men ikke nødvendigvist værdimæssigt udvandet).
Equity-investorer kræver meget mere indflydelse end långivere og stiller typisk meget større krav til vilkår for investeringen og de undersøgelser, som forudsættes for at kunne vurdere risikoen. Alle disse forhold medfører, at fra et juridisk synspunkt, er equity-investeringer langt tungere og kan gøre det vanskeligt for en founder at vurdere risikoen på længere sigt.
Sidst, men ikke mindst, kan finansiering af en start-up ske i form af gæld. Helt grundlæggende er det svært at finansiere en venture-startup via gæld, da risikoen alene kan afdækkes via en rente, og der er – både regulatorisk og forretningsmæssigt – grænser for, hvor høj en rente, en långiver kan kræve og vil kræve. Det bemærkes for god ordens skyld, at der er andre måder at betale en långiver end rente. Det kan fx være en bonus, som beregnes på baggrund af kapitalandelenes værdi ved et exit eller ved, at lånet kan konverteres til kapitalandele.
Lån vil imidlertid have den åbenlyse fordel, at det ikke udvander eksisterende kapitalejere, men ”kun” koster den rente, som betales. Hvis en virksomheds værdi stiger med 50% om året, vil en rente på 10% være langt billigere.
Bagsiden af et lån er – med virksomhedens øjne – at der skal betales rente løbende, og at lånet, enten løbende eller samlet på et senere tidspunkt, skal betales tilbage, i modsætning til en equity-investor, der er i samme båd som de øvrige kapitalejere.
Selvom finansiering i form af gæld kan være svært at opnå, er det min oplevelse, at founders ofte overser, hvor billig denne finansieringsform reelt er. Det er også en konsekvens af, at der praktisk taget ikke er private udbydere af gældsfinansiering, men i start-up segmentet, eller rettere scale-up-segmentet er der fx Gilion, som i stigende grad vinder indpas på det danske marked. EIFO er også en solid medspiller, når der samtidigt er equity-investorer med, som kan dele risikoen med EIFO og også kan medvirke til en markedsmæssig risikovurdering.
Et muligt take-away af denne oversigt kunne være, at du nøje skal vurdere din behov for timing, risiko og egen værdifastholdelse, når du vælger finansieringsform – og nok også, at det næsten altid er værd at kaste et blik på gæld som finansieringsform.
Teknologi er vores DNA
AI-first juridisk rådgivning
AI-baseret rådgivning du kan stole på
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag juridiske nyheder, events og juridisk indsigt direkte i din indbakke.
Hold dig opdateret