Hvis I anvender AI-systemer såsom generative AI-værktøjer, AI-assistenter, chatbots eller andre AI-baserede løsninger som led i jeres forretning og daglige drift, er I som udgangspunkt omfattet af AI Act. Hvis I udvikler AI-løsninger, er I ligeledes omfattet. Hvilke konkrete forpligtelser der gælder, afhænger dog af virksomhedens rolle, AI-systemets funktion og den konkrete anvendelse.
Virksomheder vil typisk have én eller flere af følgende fire roller efter AI Act:
Udbyder (Provider): en person, virksomhed, offentlig myndighed, mv. der udvikler eller får udviklet et AI-system eller en AI-model til almen brug (general-purpose AI models) og bringer det i omsætning eller ibrugtager et AI-system under eget navn eller varemærke.
Idriftsætter (Deployer): en person, virksomhed eller offentlig myndighed, der anvender et AI-system i egen virksomhed eller myndighedsudøvelse, medmindre AI-systemet anvendes som led i en personlig, ikke-erhvervsmæssig aktivitet.
Importør: en person eller virksomhed i EU, der bringer et AI-system fra et tredjeland ind på EU-markedet.
Distributør: En person eller virksomhed i forsyningskæden, som stiller et AI-system til rådighed på markedet uden at være udbyder eller importør.
OBS! Gennemsigtighedsforpligtelserne efter AI Act artikel 50 påhviler kun udbydere og idriftsættere. Importører og distributører er underlagt andre forpligtelser efter AI Act.
Gennemsigtighedskravene i artikel 50 indeholder forskellige gennemsigtighedsforpligtelser for udbydere og idriftsættere af bestemte AI-systemer, som finder anvendelse fra den 2. august 2026.
Idriftsættere kan, afhængigt af den konkrete anvendelse af AI-systemet, være omfattet af følgende gennemsigtighedsforpligtelser:
Følelsesgenkendelse og biometrisk kategorisering: Fysiske personer, der udsættes for et system til følelsesgenkendelse eller biometrisk kategorisering, skal underrettes om driften af systemet. Eventuelle personoplysninger skal samtidig behandles i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler.
Deepfakes: Hvis et AI-system anvendes til at generere eller manipulere billed-, lyd- eller videoindhold, der udgør en deepfake, skal det oplyses, at indholdet er kunstigt genereret eller manipuleret. For åbenlyst kunstnerisk, kreativt, satirisk eller fiktivt indhold kan oplysningen gives på en måde, der ikke er til gene for visningen eller nydelsen af værket.
Deepfake: er et ved hjælp af AI genereret eller manipuleret billed-, lyd- eller videoindhold, der i væsentlig grad ligner faktiske personer, genstande, steder, enheder eller begivenheder, og som fejlagtigt vil fremstå ægte eller sandfærdigt.
Tekster om spørgsmål af offentlig interesse: Hvis AI-systemer anvendes til at generere eller manipulere tekst, der offentliggøres med det formål at informere offentligheden om spørgsmål af offentlig interesse, skal det oplyses, at teksten er kunstigt genereret eller manipuleret. Oplysningspligten gælder dog ikke, hvis indholdet har gennemgået menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol, og en fysisk eller juridisk person har det redaktionelle ansvar for offentliggørelsen af indholdet.
EU-Kommissionen har offentliggjort et sæt ikoner, som idriftsættere kan vælge at anvende til at oplyse om visse former for AI-genereret eller AI-manipuleret indhold, som kan læses her.
Udbydere kan, afhængigt af den konkrete anvendelse af AI-systemet, være omfattet af følgende gennemsigtighedsforpligtelser:
AI-systemer, der interagerer direkte med fysiske personer: Systemet skal udformes og udvikles, så personer oplyses om, at de interagerer med et AI-system. Oplysningen kan undlades, hvis det ud fra omstændighederne og anvendelsessammenhængen er indlysende for en rimeligt velinformeret, opmærksom og forsigtig person, at der er tale om AI.
Mærkning af syntetisk indhold: AI-systemer, der genererer syntetisk tekst-, billed-, lyd- eller videoindhold, skal udformes, så outputtet mærkes i et maskinlæsbart format og kan påvises som kunstigt genereret eller manipuleret. Kravet om maskinlæsbar mærkning gælder dog ikke, hvis AI-systemet alene udfører en hjælpefunktion i forbindelse med standardredigering eller ikke i væsentlig grad ændrer de inputdata, som idriftsætteren har leveret, semantikken heraf.
Krav til den tekniske mærkning: Løsningen til mærkning og sporing skal være effektiv, interoperabel, robust og pålidelig, i det omfang dette er teknisk muligt. Der kan blandt andet tages hensyn til indholdstypen, de tekniske begrænsninger, gennemførelsesomkostningerne og det aktuelle tekniske niveau.
De enkelte gennemsigtighedsforpligtelser indeholder desuden særlige undtagelser for AI-systemer eller anvendelser, der ved lov er tilladt med henblik på retshåndhævelse.
Virksomheder, der er udbydere eller idriftsættere af AI-systemer bør:
Kortlægge virksomhedens AI-systemer: Skab overblik over de AI-systemer, som virksomheden udvikler eller anvender, og fastlæg virksomhedens rolle for hvert system.
Identificere relevante anvendelser: Undersøg, om systemerne interagerer direkte med fysiske personer eller anvendes til følelsesgenkendelse, biometrisk kategorisering eller generering af deepfakes og andet AI-genereret indhold.
Afklare mærknings- og oplysningskrav: Undersøg, om leverandørens løsning understøtter den nødvendige maskinlæsbare mærkning, og fastlæg, hvordan og hvornår berørte personer skal informeres.
Fastlægge redaktionelle processer: Dokumentér menneskelig gennemgang og redaktionelt ansvar for AI-genererede tekster, der offentliggøres om spørgsmål af offentlig interesse.
Opdatere interne politikker: Indarbejd gennemsigtighedskravene i virksomhedens AI-politikker og øvrige compliance-arbejde, herunder vedrørende databeskyttelse og informationssikkerhed.
AI Act finder anvendelse trinvist. De vigtigste datoer er:
Allerede gældende
2. februar 2025: Kravet om tilstrækkelige AI-færdigheder og forbuddene mod visse former for uacceptabel AI-praksis har fundet anvendelse siden denne dato.
2. august 2025: Reglerne om AI-modeller til almen brug, også kaldet general-purpose AI-modeller, har fundet anvendelse siden denne dato.
Nye regler fra 2. august 2026
Gennemsigtighedskravene i artikel 50: Kravene beskrevet ovenfor finder som udgangspunkt anvendelse fra den 2. August 2026.
Overgangsregel: For AI-systemer, der var bragt i omsætning før den 2. august 2026, finder kravet om maskinlæsbar mærkning efter artikel 50, stk. 2, dog først anvendelse fra 2. december 2026.
Kommende regler
2. december 2027: Kravene til selvstændige højrisiko-AI-systemer omfattet af bilag III finder anvendelse.
2. august 2028: Kravene til højrisiko-AI-systemer, der er integreret i produkter omfattet af den sektorspecifikke produktlovgivning i bilag I, finder anvendelse.
For yderligere rådgivning om AI Act og virksomhedens compliance kan I kontakte CO:PLAY.
2026-08-02
Teknologi er vores DNA
AI-first juridisk rådgivning
AI-baseret rådgivning du kan stole på
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag juridiske nyheder, events og juridisk indsigt direkte i din indbakke.
Hold dig opdateret