To nye ansatte hos CO:PLAY: Velkommen til Marie og Frederik

Vi er glade for at dele sommerens gode nyheder med jer: Vi udvider vores team med to talentfulde profiler, Marie og Frederik, som begge bringer spændende kompetencer og erfaring til CO:PLAY.

Frederik starter som 1. års advokatfuldmægtig og har en imponerende baggrund, både på og uden for banen. Med 10 års erfaring som håndboldspiller og anfører for GOGs ligahold samt et par optrædener på Danmarks herrelandshold har Frederik bevist sig som en sand holdspiller. Hans faglige baggrund er lige så imponerende med både en Master of Business Administration og en cand.jur. Vi ser frem til at få glæde af Frederiks viden og energi, når han tiltræder den 20. august og bliver en del af vores IT-team.

Marie tiltræder som studentermedhjælper og er i sit sidste semester af sin kandidatuddannelse i jura, hvor hun skriver speciale om "urimelige kontraktvilkår i IT-kontrakter". Ved siden af studierne har Marie en stor interesse for sejlads og tilbringer meget tid til søs. Vi ser frem til at få Marie ombord fra 1. september, hvor hun vil bidrage med sin viden og sit engagement.

Vi er meget begejstrede for at byde både Marie og Frederik velkommen til CO:PLAY og ser frem til de mange spændende projekter, vi skal løse sammen.

2024-09-05

Teknologi er vores DNA

AI-first juridisk rådgivning

AI-baseret rådgivning du kan stole på

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag juridiske nyheder, events og juridisk indsigt direkte i din indbakke.

Hold dig opdateret