Forordning (EU) 2024/1689, eller AI Act, trådte i kraft den 1. august 2024 med en efterfølgende trinvis implementeringsperiode, og august 2026 var oprindeligt tiltænkt som tidspunktet, hvor den største del af forordningens forpligtelser, herunder om høj-risiko AI-systemer, skulle træde i kraft.
Dette er ikke længere tilfældet efter at et ændringsforslag fra juli 2026 udskyder fristen for forpligtelserne til høj-risiko AI-systemer. Dog kommer gennemsigtighedsforpligtelserne for udbydere og idriftsættere fortsat til at gælde fra den 2. august 2026.
Hvis I anvender AI-systemer såsom generative AI-værktøjer, AI-assistenter, chatbots eller andre AI-baserede løsninger som led i jeres forretning og daglige drift, er I som udgangspunkt omfattet af forordningen. Hvis I udvikler AI-løsninger, er I ligeledes omfattet.
Forordningen definerer følgende omfattede aktører:
Udbyder (Provider): Udvikler eller får udviklet et AI-system og markedsfører det under eget navn eller varemærke.
Idriftsætter (Deployer): Anvender et AI-system i egen virksomhed eller myndighedsudøvelse.
Importør: Person eller virksomhed i EU, der bringer et AI-system fra et tredjeland ind på EU-markedet.
Distributør: En aktør i forsyningskæden, som stiller et AI-system til rådighed på markedet uden at være udbyder (provider) eller importør.
Bemyndiget repræsentant: En EU-baseret repræsentant, som er udpeget af en udbyder (provider) etableret uden for EU.
Producent af et produkt: En producent af et fysisk produkt, der integrerer et AI-system i produktet.
Berørt person: En fysisk person, som påvirkes af et AI-systems anvendelse.
OBS! Gennemsigtighedsreglerne finder kun anvendelse for udbydere og idriftsættere.
Forordningens artikel 50 om gennemsigtighed bestemmer, at udbydere og idriftsættere af AI-systemer skal sikre, at personer informeres, når de interagerer med AI, eller når de eksponeres for bestemte former for AI-genereret eller AI-manipuleret indhold.
For idriftsættere af AI-systemer:
Reglerne indebærer, at brugere af AI som genererer deepfakes, som defineres som AI genereret eller manipuleret billed-, lyd- eller videoindhold, der i væsentlig grad ligner faktiske personer, genstande, steder, enheder eller begivenheder, og som fejlagtigt vil fremstå ægte eller sandfærdigt, skal med et tydeligt mærke oplyse, at indholdet er blevet genereret kunstigt eller manipuleret. Hvis det er et kunstnerisk værk, begrænses gennemsigtighedsforpligtelsen til, at mærkningen oplyses på en passende måde, som ikke er til gene for visningen af værket.
Hvis der genereres tekst som har til formål at informere offentligheden om spørgsmål af offentlig interesse skal indholdet oplyses med mærke, hvis ikke det har gennemgået en proces med menneskelig gennemgang forinden, eller en person har det redaktionelle ansvar for offentliggørelsen.
Hvis der anvendes et AI-system til følelsesgenkendelse eller biometrisk kategorisering, skal eksponerede personer informeres om anvendelsen af sådanne systemer. Dette er særligt relevant for virksomheder, der anvender AI-løsninger i forbindelse med adgangskontrol, analyse af adfærd, kundedata, HR-processer eller andre personrettede anvendelser.
For udbydere af AI-systemer:
Udbydere som stiller AI-systemer til rådighed, som er tilsigtet at interagere direkte med fysiske personer, skal sikre, at brugeren bliver gjort opmærksom på, at vedkommende kommunikerer med et AI-system. Det kan eksempelvis være relevant ved chatbots, AI-baseret kundeservice, virtuelle assistenter og andre løsninger, hvor AI-systemet indgår i dialog med kunder, brugere eller medarbejdere. Oplysningskravet gælder dog ikke, hvis det i den konkrete sammenhæng er åbenbart, at der interageres med AI.
Udbydere som stiller AI systemer til rådighed, som kan generere AI-genereret eller AI-manipuleret lyd-, billed- video- eller tekstindhold, skal sikre, at systemets output er mærket i et maskinlæsbart format, dvs. indeholder en tydelig oplysning om, at det er kunstigt genereret eller manipuleret. Her gælder der en senere frist for systemer, der allerede var bragt i omsætning før 2. august 2026 hvor der er en overgangsperiode frem til 2. december 2026 til at implementere de nødvendige tekniske mærkningsmekanismer. For nye systemer gælder forpligtelsen fra 2. august 2026
Idriftsættere af AI
Hvis I anvender AI i jeres virksomhed, skal i sikre følgende:
Ved brug af system til følelsesgenkendelse og biometrisk kategorisering: Før systemet tages i brug, bør det vurderes, om anvendelsen er omfattet af AI-forordningens forbud i artikel 5. Hvis anvendelsen er lovlig, skal de personer, der eksponeres for systemet, informeres klart og tydeligt om AI-anvendelsen.
Deepfakes: I skal identificere alle anvendelser, hvor AI genererer eller manipulerer billede-, lyd- eller videomateriale, der kan udgøre en deepfake, og sikre korrekt mærkning.
AI-genereret indhold af offentlig interesse: Hvis I offentliggør AI-genererede tekster om forhold af offentlig interesse, bør I enten oplyse om anvendelsen af AI eller etableres en proces med menneskelig gennemgang og redaktionelt ansvar.
EU-Kommissionen har offentliggjort et sæt ikoner, som idriftsættere kan vælge at anvende til at oplyse om visse former for AI-genereret eller AI-manipuleret indhold, som kan læses her: EU Icons for labelling AI-generated content | Shaping Europe’s digital future
Udbydere af AI:
Hvis I udvikler eller markedsfører I AI-systemer, skal I sikre følgende:
Gennemsigtighed ved interaktion med AI: Brugere skal informeres, når de interagerer med et AI-system, medmindre det er åbenlyst i den konkrete situation.
Mærkning af AI-genereret indhold: AI-genereret indhold, herunder tekst, billeder, lyd og video, skal oplyses med passende maskinlæsbar mærkning, så indholdets oprindelse kan identificeres.
Forordningens krav til medarbejderes AI-færdigheder i artikel 4, samt forbud mod visse uacceptable AI-praksisser i artikel 5, har været gældende siden februar 2025, og reglerne om general-purpose AI-modeller i kapitel V har været gældende siden august 2025. Forordningens overordnede risikobaserede struktur kommer fortsat til at gælde, mens fristerne for ikrafttrædelsen af højrisikoforpligtelserne er udskudt. Disse finder anvendelse fra hhv. d. 2. december 2027 for selvstændige højrisiko AI-systemer i forordningens bilag III og 2. august 2028 for højrisiko AI-systemer der er integreret i produkter omfattet af sektorspecifik produktlovgivning i forordningens bilag I.
I bør skabe et overblik over jeres anvendelse af AI og fastlægge hvorvidt i er omfattet, eventuelt enten som udbyder eller bruger, da dette er afgørende for at forstå, hvilke forpligtelser der gælder for jer.
Da gennemsigtighedskravene i artikel 50 finder anvendelse fra 2. august 2026, bør I gennemgå jeres AI-systemer og vurdere, om I genererer eller manipulerer indhold, som skal mærkes som AI-genereret. Det kan eksempelvis være AI-genererede tekster, billeder, lyd- eller videoindhold, der anvendes i kommunikation med kunder, borgere eller andre brugere. I bør samtidig sikre, at eventuelle oplysnings- og mærkningskrav er indarbejdet i jeres eksisterende processer og arbejdsgange.
Derudover skal I sikre efterlevelse af kravene om AI-færdigheder så medarbejdere, der anvender AI-systemer, har den nødvendige viden til at bruge teknologien ansvarligt og i overensstemmelse med reglerne.
Endelig bør I opdatere jeres interne AI-politikker og sikre, at disse hænger sammen med virksomhedens øvrige compliance-arbejde, herunder GDPR og informationssikkerhed. Samtidig kan det være hensigtsmæssigt allerede nu at begynde forberedelserne til de kommende krav om højrisiko-AI-systemer.
For yderligere rådgivning om AI Act og virksomhedens compliance kan I kontakte CO:PLAY.
Teknologi er vores DNA
AI-first juridisk rådgivning
AI-baseret rådgivning du kan stole på
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag juridiske nyheder, events og juridisk indsigt direkte i din indbakke.
Hold dig opdateret